Søndag ved Snogebæk Havnefest 2014

2014-07-28 20:41
En tre timer lang koncert i selskab med Fi-Fi Dong og Gasolin' og Kim Larsens musik og et imponerende 15 minutter langt festfyrværkeri, satte et flot punktum for havnefest nummer 42 i Snogebæk.

500 frivillige gjorde det igen. De skabte en enestående byfest med masser af glade gæster og et økonomisk overskud til det lokale foreningsliv.

I løbet af søndagen kom der 1.237 betalende gæster. Sidste år var tallet 1.055.

I alt 6.348 betalende gæster plus børn under 15 år, medhjælpere m.fl. besøgte årets havnefest i Snogebæk. Der er 1.000 flere end sidste år, hvoraf de cirka 800 dog er gæsterne til DJ-festen torsdag.

Søndagens omsætning blev 264.000 kr., hvilket er 47.000 mere end sidste år.

1.265.000 kr. blev den samlede direkte omsætning over de fire dage. Et imponerende tal, der er 128.000 kr. højere end i 2013. Heraf er de 105.000 kr. fra torsdag aften.

Desuden skaber havnefesten givetvis en pænt stor afledt omsætning.

Der er også rigtig mange udgifter at betale, inden overskuddet kan gøres endeligt op, men et forventet resultat i omegnen af 200.000 kr. under de næsten optimale betingelser, må være realistisk.

Konkurrence resultater:
http://havnefest.dk/?id=news&news=26065
Snogebæk Havnefest Bornholm  | info@havnefest.dk