Søndag ved Snogebæk Havnefest

2013-07-29 10:51

I alt 5.343 betalende gæster plus børn, medhjælpere m.fl. besøgte Snogebæk Havnefest 2013. Den samlede omsætning over de tre festdage blev 1.136.000 kr. I forhold til sidste år, er det et plus på 950 betalende gæster og på 200.000 i omsætning.

Som altid, var det en havnefest med god stemning og mange gode musikalske oplevelser. Vores mange engagere og hårdtarbejdende frivillige og den gode underholdning, betyder glade gæster og tilfredse bands.

Efter den forrygende rekordlørdag, var det en varm søndag med 1.055 betalende gæster og 216.000 kr. i omsætning, hvilket er på niveau med 2012. Trolle og Tormod sang med børnene og havde taget sangeren James Sampson som gæst. Når han nu var kommet til havnefest, kunne han jo passende stille op i koneløbet med fru Evy. Koneløbet trak som altid et stort publikum.

Det super dygtige par Jane & Shane spillede to gange – før og efter Havz Jazz. Sidst, men ikke mindst, gav Bryan Adams Tribute med Claus Hassing i front, en meget flot koncert op til afslutningsfyrværkeriet.

I de kommende uger skal en hel del regninger betales, men vi forventer, at der bliver et pænt resultat i omegnen af 150.000 kr. til Poulsker Idrætsforening af indsatsen.

Snogebæk Havnefest Bornholm  | info@havnefest.dk