|
Snogebæk Havnefest afholdes hvert år i juli måned, næste gang den 26., 27., 28. og 29. juli 2012
Hovedsponsor for PIF:
|
Snogebæk Havnefest er kendt som en helt unik sommerfest og festival, der byder sine gæster på en helt speciel atmosfære på festpladsen, der indrettes mellem fiskerhytterne ved den 123 år gamle ø-havn. Havnefesten afholdes hvert år i juli måned – i 2012 for 40. gang!
Havnefest nummer 40 i Snogebæk afholdes 26. - 29. juli 2012. Festudvalget har allerede et spændende program klar og udover Lars Lilholt Band, vi kan også præsentere Nice Little Penquins, Lasse og Mathilde, Soluna Samay, Fi-Fi Dong, Robbie Williams Jam, Baggårdens Helte, Joakim Tranberg Band, Nanna Schou Band, Ibsker Soul Service og Havz Jazz. Billetpris havnefest kun 50 kr. pr. dag - sælges ved indgangen.
Alle boder og en del af underholdningen er hjemmelavet og der er masser af god musik. Havnefesten besøges hvert år af tusindvis af bornholmere og turister. Flere end 500 medhjælpere arbejder gratis for at give vore gæster en festlig oplevelse og for at tjene penge til den lokale idrætsforening Poulsker IF.
|
LARS LILHOLT BAND er tilbage i Snogebæk! Torsdag den 26. juli 2012
Billetsalget starter den 28. november hos Billetlugen og Dagli' Brugsen Snogebæk
Billetpris koncert kun 220 kr. incl. gebyr
Årets julegave måske?
|
Som en festlig åbning på Snogebæk Havnefest nummer 40 vender Danmarks bedste live-band tilbage til Snogebæk med en perlerække af nye og gamle sange. Torsdag den 26. juli 2012. Det bliver 15. gang, at Lilholt giver koncert i Snogebæk.
Der vil være et begrænset antal billetter til koncerten, da festpladsen ændres i forhold til tidligere år. Scenen med det store lyd- og lysanlæg skal også bruges ved de følgende tre dages havnefest med masser af musik og underholdning.
"De lyse nætters orkester" vil igen byde på den magiske stemning og det kollektive sus, der kun kan opleves en fortættet sommeraften i selskab med Lars Lilholt og hans gennemrejsende armé af musikalske landsknægte, som ikke tager sig selv højtideligt men til gengæld deres metier dybt alvorligt.
Lars Lilholt Band er Klaus Thrane på trommer, Eskild Dohn på guitar, sax og trompet, Gert Vincent på guitar, Tom Bilde på bas og basun, Kristian Fogh på klaver og harmonika og selvfølgelig Lars Lilholt i front.
Den ekvilibristiske trommegruppe Copenhagen Drummers gæsteoptræder ved koncerterne i 2012 som de gjorde i år. Talent 2010 vinderne
viste sig at passe perfekt ind i Lilholts musik, og det blev en kæmpesucces.
Vi glæder os til at byde publikum velkommen til endnu en stemningsfyldt aften ved Østersøen.
|
 ROBBIE WILLIAMS JAM
|
 NICE LITTLE PENQUINS
|
 FI-FI DONG
|
 NANNA SCHOU BAND
|
 BAGGÅRDENS HELTE
|
 LASSE OG MATHILDE
|
 JOAKIM TRANBERG BAND
|
 IBSKER SOUL SERVICE
|
 SOLUNA SAMAY
|
HYGGELIG FESTPLADS
|
 HAVZ JAZZ
|
 MR. MOX
|
SPILLEBODER |
 SLISKENS VOVEHALSE
|
 KONELØB
|
 MAD & DRIKKE
|
BØRNEAKTIVITETER
|
TOVTRÆKNING
|
|
|
|
|
På festpladsen er: Information, tombola, fiskedam, lykkehjul, boldkast, pilekast, skydetelt, sømbod, raflebar, hoppeborg, spejderne. Der kan købes kraksild, æbleskiver, sandwich, fiskefilet, pommes-frites, pølser, is samt vin, øl og sodavand, kaffe, te og kager. Lørdag og søndag serveres oksefilet og helstegt gris fra grillen.
> |
|